Sider

onsdag den 21. august 2013

Om at finde fornyet energi og fokus blandt blomster og små bevingede væsner.

At sætte sig i græsset og synke ind i noget blåt og bare fornemme farven, mere end formen og detaljerne, mens skyer driver forbi solen sidst på eftermiddagen, efter en anstrengende dag, er lykken.


Lidt efter lidt genvindes fokus. Roen sænker sig og Rozannes skønhed tager form.


Hun står ikke alene, hende Rozanne - ja ok faktisk er der jo to af den dejlige. Hun har selskab af en anden Geranium, som er selvsået. Måske et frøbarn af 'Rose Clair', min ældste Geranium.


Og mens cameraet således er på arbejde med at indfange skønhed og samle hovedet bag, sker der noget. Øjet synes det bemærkede et eller andet i en lyserød blomst. Men hov nu er det nede i en 'Rozanne'. Det er jo en Gammaugle, en natsværmer, der også har dagvagter.


Den vimser rundt imellem blomster og blade og en masse fotos fanger dens lidt ucharmerende lodne personlighed. Den sidder ikke meget stille. Er ikke flink ved fotografen. Men det lykkedes. Og så fanges øjet igen af en bevægelse i blomsterne lidt længere væk. Der rykkes forsigtigt nærmere på rumpen. Tæt på en balle ad gangen. I nakken kilder et højt græsstrå for at lokke til at forevige Citronmelissens små hvide blomster. Jeg rykker videre. De er ikke grimme. Jeg er bare ikke nem at forstyrre, da jeg har fået øje på en sommerfugl (natsværmer?), der næsten skinner som guld i solen.


Jeg ved ikke, hvad den hedder. Har set den enkelte gange tidligere i mit liv. Men den gør ikke det store væsen af sig og flagrer ikke (her ihvertfald) i store flokke. Den er bedst at få øje på i ubemærkethed.


Straks derefter registrerer øjenkrogen en bi, der ikke er en bi. Den ligner en tyk bi i forbifarten. Og jeg regner med, at det er en eller anden svirreflue, der stikke måsen ud af en blomst i frøplanten.


Også den aflægger 'Rozanne' besøg, hvilket egentlig undrer mig lidt. Jeg mener at have fået at vide, at 'Rozanne' slet ikke kan frøformeres. Hvorfor i alverden er den så så omsværmet? Måske farven?


Og nu er der så tanket lidt energi til den sidste rest af dagen og fokus er genskabt - klar til at gå på vingerne igen :)


2 kommentarer:

  1. Flotte billeder - tænk at du kunne sidde stille så længe, jeg kan godt forstå, det gav energi at sidde der og betragte de små travle insekter helt i dit eget rum.

    SvarSlet
  2. Tak Lisbeth. Det tog faktisk kun et lille kvarter der på rumpen. Det kræver noget mere tålmodighed at sidde stille 1½ time og vente på behandling hver 3. uge ;) Hav en god dag! :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep