Sider

torsdag den 30. juni 2011

Selvsået lykke

Jeg har lige listet rundt imellem dråberne derude. Vi venter på regn. Men indtil videre er det blot blæst, der har afløst den halvkvælende varme, vi har haft. Og så altså de tunge dråber med meget store mellemrum. Græsset nåede at blive slået inden. Og det giver altså noget helt særligt til planterne, når stierne imellem bliver forvist til jordoverfladen igen. Men også lyset, som lige nu spiller derude er meget mættet. Egentlig mangler der blot en lavthængende, rødliggul aftensol som supplement for at gøre det helt fantastisk. Men det var altså nok til at drive mig ud...

Har du nogensinde ønsket noget så meget, at du ikke turde tro på, at det var virkeligt, når det skete? Det gjorde jeg ikke i første omgang. Jeg er aldrig sen til at fejre, når noget virker på trods. Men i baghovedet lurer, at det blot er en stakket frist. Men se nu her:






Ikke ligefrem højkvalitetsbilleder, nej. Men motiverne er det rene og skære bevis på lykke! I flere år har jeg hørt og læst om alle de genvordigheder, som man døjer med, når det kommer til selvsåede planter. Udover traditionelt ukrudt, så kan jeg ikke påstå at have haft det problem særlig tæt inde på livet. Og indtil videre er det langtfra et problem! Jeg elsker at blive overrasket - ikke mindst af, hvor selvsåede planter dukker op. Jojo der vil da blive trukket nogle op hist og pist - sådan har det "altid" været med Valmuerne, når de kom i samlet klump. I foråret studsede jeg godt nok over, at der dukkede Geranium frøplanter op rigtig mange steder. Tanken meldte sig, men jeg skubbede den fra mig, for det havde nok bare været et overvældende frøår sidste år (selvom jeg faktisk klippede Geranierne ned inden - de fleste altså). Men også Dahlier står i fred og ikke mindst Hosta.

Og med alle de viste selvsåede og flere til, så er jeg ikke længere i tvivl. Nu tror jeg for alvor på, at efter 7 år med snegleplage og 2 år med meget lidt plage, så er jeg nu igang med en havesæson bedre end nogensinde før i den tid, jeg har dyrket haven her! Det er faktisk næsten til at tude lykke over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep