lørdag den 31. marts 2012
En sidste hilsen
Kjeld Lind, Nexø er ikke længere iblandt os. En sidste hilsen fra os og Lillebo's have blev i aftes til en buket. Håber den må følge vel på vej. Hvil i fred.
onsdag den 21. marts 2012
På genskriv til til Påske...
Planen var, at jeg idag skulle være helt klar til omrokering i stuen og klargøring til brændeovn - dvs at alt var sorteret hen, hvor det skulle være, udover møbler, gennem det meste af huset. Og dermed skulle jeg også være tilbage i blogland og have fra imorgen.
Men jeg har så de seneste 10 dage tillige ufrivilligt delt et par forårsvira med familien, som har saboteret planen... Idag er jeg rimelig på benene igen og nu skal der altså fart over feltet, hvis langtidsplanerne skal holde! Og hverdagen kan jeg jo desværre ikke sætte på standby. Så I må tilgive mig, at jeg nu forlader blogland for en tid og vender tilbage med indlæg og svar på kommentarer, når vi når til Påske.
Igår var der endelig kommet en masse dejlige Stedmoder og Hornvioler til salg i den lokale Bo Grønt, så jeg var i den 7. himmel, da lidt af det sprang på mig og ville med hjem ;) Og med et glimt af en hjembringelse vil jeg så nu sige,
gæk gæk gæk - nu bliver jeg vist væk
Men jeg har så de seneste 10 dage tillige ufrivilligt delt et par forårsvira med familien, som har saboteret planen... Idag er jeg rimelig på benene igen og nu skal der altså fart over feltet, hvis langtidsplanerne skal holde! Og hverdagen kan jeg jo desværre ikke sætte på standby. Så I må tilgive mig, at jeg nu forlader blogland for en tid og vender tilbage med indlæg og svar på kommentarer, når vi når til Påske.
Igår var der endelig kommet en masse dejlige Stedmoder og Hornvioler til salg i den lokale Bo Grønt, så jeg var i den 7. himmel, da lidt af det sprang på mig og ville med hjem ;) Og med et glimt af en hjembringelse vil jeg så nu sige,
gæk gæk gæk - nu bliver jeg vist væk
lørdag den 17. marts 2012
Det tager form
Sidder her, ganske tidligt, på en grå og lidt diset morgen. Jeg har lige lyttet til mågernes skrig ude - der er nok gang i en plov et eller andet sted. Landmændene fornemmer også foråret i luften og maskinerne begynder at stå og vrinske, ivrige for at komme ud og igang. Ja jeg lytter for at vide, hvornår det er tid at holde pause i forårsvasken.
Hørte også fuglenes morgensang og de seneste dage har Musvitterne fistret rundt i gården og fanget insekter. Dét er vårtegn - sammen med, at solen nu når helt ned til grunden på værkstedet derude. Husets frue, fandt naboen igår med rumpetten i vejret, ivrigt studerende spirer i et bed. Det kommer ligesom altsammen tilbage. Haven, den gamle ven, hilser mig igen, på mine endnu kortvarige besøg, med løfter om alt det, der skal komme.
Håber, at I nyder mit indlæg om Tasha Tudor. Hun er næsten bestandig i mine tanker i disse dage. Ikke at jeg har læst hende endevende og omrokere sin bolig. Men jeg ser hende for mit indre øje, udføre samme ritualer, som ikke havemennesker næppe helt forstår, ivrigt studerende i havens bede, lyttende til naturens fortæller og med kløe i frøfingrene! Mit projekt indendørs er nu nået over begynderslæbet og begynder at tage form - jeg kan se en lykkelig ende og glæder mig. Og samtidig dukker div. genbrugssager til frøformering frem og kommer langsomt i brug. Jeg har sået lidt, der nu står i vinduet i soveværelset og spirer. Om ikke andet, så bruger jeg ikke dette forår på at ånde såbakkerne utålmodigt i lågene ;)
God week-end og på genskriv!
Hørte også fuglenes morgensang og de seneste dage har Musvitterne fistret rundt i gården og fanget insekter. Dét er vårtegn - sammen med, at solen nu når helt ned til grunden på værkstedet derude. Husets frue, fandt naboen igår med rumpetten i vejret, ivrigt studerende spirer i et bed. Det kommer ligesom altsammen tilbage. Haven, den gamle ven, hilser mig igen, på mine endnu kortvarige besøg, med løfter om alt det, der skal komme.
Håber, at I nyder mit indlæg om Tasha Tudor. Hun er næsten bestandig i mine tanker i disse dage. Ikke at jeg har læst hende endevende og omrokere sin bolig. Men jeg ser hende for mit indre øje, udføre samme ritualer, som ikke havemennesker næppe helt forstår, ivrigt studerende i havens bede, lyttende til naturens fortæller og med kløe i frøfingrene! Mit projekt indendørs er nu nået over begynderslæbet og begynder at tage form - jeg kan se en lykkelig ende og glæder mig. Og samtidig dukker div. genbrugssager til frøformering frem og kommer langsomt i brug. Jeg har sået lidt, der nu står i vinduet i soveværelset og spirer. Om ikke andet, så bruger jeg ikke dette forår på at ånde såbakkerne utålmodigt i lågene ;)
søndag den 11. marts 2012
The Private World of Tasha Tudor
Uden på nogen måde at sidestille mig med den store kunstner i mangt og meget - ikke mindst haven, Tasha Tudor var, så fornemmede jeg et stærkt bånd hende og jeg imellem, da jeg første gang blev præsenteret for en video på nettet (tryk på teksten for at se videoen). Det sker i grunden kun sjældent. Adskillige haveudsendelser og -billeder og beskrivelser har i årenes løb fascineret og begejstret mig, ikke mindst helt fra barns ben med Søren Ryge Petersen i haven. Men kun ganske få foruden, har i den grad draget mig til sig som denne lille film gjorde.
Da jeg næsten samtidig på havemand, Claus Dalby's blog erfarede, at Tasha Tudor's Have ville blive udgivet på dansk inden længe, var jeg fyr og flamme. Jeg måtte eje den bog! Og det kom jeg til og den ligger på Top 10, hvis ikke helt i top endda over mine favoritberetninger i haveverdenen. Uden mindste skam vedgår jeg, at jeg allerede har læst den en hel håndfuld gange og den ligger øverst i stakken på natbordet, altid klar til at bringe mig i en helt særlig stemning af samhørighed og kreativitet, når jeg har lyst til det!
Jeg har vist ovenstående foto før - og gør det altså gerne igen. Lige efter årsskiftet blev min opmærksomhed fanget af, at der fandtes en bog med titlen "The Private World of Tasha Tudor", skrevet af hende selv og fotograf Richard Brown, som i bogen og hendes have har gengivet den smukt i billeder. "Mere vil have mere" og jeg søgte med lys og lygte på de danske biblioteker, som jeg er stor fan og bruger af, når jeg har brug for bøger, som ikke befinder sig her på øen. Men ak og ve. Den fandtes ikke som udlån i DK.
Jeg hang med næbbet, da jeg sad og reserverede andre bøger hos bibliotekerne her på øen. Da pludselig så jeg muligheden for at ønske titler titler, som man syntes manglede i "sortimentet". Nå ja tænkte jeg, hvo intet vover... Så jeg sendte en mail og skrev, at jeg savnede "The Private World of Tasha Tudor". Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde de store forventninger til opfyldelse af mit ønske, men allerede dagen efter var der svar tilbage, at man ville glæde mig ved at få den hjem fra udlandet og reservere den til mig. Dog skulle jeg indstille mig, at det godt kunne tage noget tid. Jeg var jublende og indstillede mig pænt på flere måneders forventningens glæde. Efter blot få uger, kom der en sms om, at nu var bogen ankommet (helt fra Oklahoma) og aldrig så snart var biblioteket åbnet, før jeg stod og med ærefrygt tog den ned fra hylden. Dét kalder jeg et engageret bibliotek!
Forventer man endnu en bog dedikeret Tasha Tudor's have, så går man lidt galt i byen med ovennævnte titel. Denne morgen, hvor jeg som ofte før er stået op før solen, kan jeg nemt se mig selv som lille, gammel kone, starte dagens dont med at tænde op. Nuvel jeg har endnu ikke noget, som indeholder knitrende træ - arbejder dog stærkt på sagen iøjeblikket, idet oliefyret, som flere gange tidligere de sidste par måneder, har brilleret med at gå ud. Således også denne morgen, hvor det måtte vækkes til live og ovnen startes for at give lidt akut varme til huset, og snart skal bage de boller, som jeg har dej stående til på køkkenbordet.
Som titlen antyder, så er det en bid af Tasha Tudor's private verden, som præsenteres i denne udgivelse. En smuk bid, og i særdeleshed krydret med hendes egne ord, sjælen i alt, som vi beundrer fra hendes have m.m. Fascinerende at læse hendes måde at tænke på. Og så skal det nævnes, at den også indeholder nogle helt fantastisk stemningsfulde billeder - også fra haven! Richard Brown har glød og alfer i sit camera, er jeg sikker på.
Bogen er leveret tilbage til biblioteket her først på måneden, hvor jeg ikke længere havde mulighed for at beholde den. Det var et eventyr, trods internettets globale hverdag, at få en bog hjem fra det store udland! Jeg er trods alt vokset op dengang, verden var langt mindre og en computer nærmest bare fantasteri. Jeg kunne sætte mig tilbage til dengang, hvor sådan en hjemtagelse af en bog havde været en sensation - og jeg fornemmede bestemt lidt af det vingesus, da jeg stod og skulle tjekke bogen ind på biblioteket. Tusind tak for den oplevelse!
Bogen kan købes bl.a. på amazon og jeg har allerede besluttet mig for, at den må på min ønskeliste til jul, så den kan gøre "Tasha Tudor's Have" selskab på natbordet.
Rigtig god søndag.
Da jeg næsten samtidig på havemand, Claus Dalby's blog erfarede, at Tasha Tudor's Have ville blive udgivet på dansk inden længe, var jeg fyr og flamme. Jeg måtte eje den bog! Og det kom jeg til og den ligger på Top 10, hvis ikke helt i top endda over mine favoritberetninger i haveverdenen. Uden mindste skam vedgår jeg, at jeg allerede har læst den en hel håndfuld gange og den ligger øverst i stakken på natbordet, altid klar til at bringe mig i en helt særlig stemning af samhørighed og kreativitet, når jeg har lyst til det!
Jeg har vist ovenstående foto før - og gør det altså gerne igen. Lige efter årsskiftet blev min opmærksomhed fanget af, at der fandtes en bog med titlen "The Private World of Tasha Tudor", skrevet af hende selv og fotograf Richard Brown, som i bogen og hendes have har gengivet den smukt i billeder. "Mere vil have mere" og jeg søgte med lys og lygte på de danske biblioteker, som jeg er stor fan og bruger af, når jeg har brug for bøger, som ikke befinder sig her på øen. Men ak og ve. Den fandtes ikke som udlån i DK.
Jeg hang med næbbet, da jeg sad og reserverede andre bøger hos bibliotekerne her på øen. Da pludselig så jeg muligheden for at ønske titler titler, som man syntes manglede i "sortimentet". Nå ja tænkte jeg, hvo intet vover... Så jeg sendte en mail og skrev, at jeg savnede "The Private World of Tasha Tudor". Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde de store forventninger til opfyldelse af mit ønske, men allerede dagen efter var der svar tilbage, at man ville glæde mig ved at få den hjem fra udlandet og reservere den til mig. Dog skulle jeg indstille mig, at det godt kunne tage noget tid. Jeg var jublende og indstillede mig pænt på flere måneders forventningens glæde. Efter blot få uger, kom der en sms om, at nu var bogen ankommet (helt fra Oklahoma) og aldrig så snart var biblioteket åbnet, før jeg stod og med ærefrygt tog den ned fra hylden. Dét kalder jeg et engageret bibliotek!
Forventer man endnu en bog dedikeret Tasha Tudor's have, så går man lidt galt i byen med ovennævnte titel. Denne morgen, hvor jeg som ofte før er stået op før solen, kan jeg nemt se mig selv som lille, gammel kone, starte dagens dont med at tænde op. Nuvel jeg har endnu ikke noget, som indeholder knitrende træ - arbejder dog stærkt på sagen iøjeblikket, idet oliefyret, som flere gange tidligere de sidste par måneder, har brilleret med at gå ud. Således også denne morgen, hvor det måtte vækkes til live og ovnen startes for at give lidt akut varme til huset, og snart skal bage de boller, som jeg har dej stående til på køkkenbordet.
Som titlen antyder, så er det en bid af Tasha Tudor's private verden, som præsenteres i denne udgivelse. En smuk bid, og i særdeleshed krydret med hendes egne ord, sjælen i alt, som vi beundrer fra hendes have m.m. Fascinerende at læse hendes måde at tænke på. Og så skal det nævnes, at den også indeholder nogle helt fantastisk stemningsfulde billeder - også fra haven! Richard Brown har glød og alfer i sit camera, er jeg sikker på.
Bogen er leveret tilbage til biblioteket her først på måneden, hvor jeg ikke længere havde mulighed for at beholde den. Det var et eventyr, trods internettets globale hverdag, at få en bog hjem fra det store udland! Jeg er trods alt vokset op dengang, verden var langt mindre og en computer nærmest bare fantasteri. Jeg kunne sætte mig tilbage til dengang, hvor sådan en hjemtagelse af en bog havde været en sensation - og jeg fornemmede bestemt lidt af det vingesus, da jeg stod og skulle tjekke bogen ind på biblioteket. Tusind tak for den oplevelse!
Bogen kan købes bl.a. på amazon og jeg har allerede besluttet mig for, at den må på min ønskeliste til jul, så den kan gøre "Tasha Tudor's Have" selskab på natbordet.
Rigtig god søndag.
fredag den 9. marts 2012
torsdag den 8. marts 2012
Alfeværk
Liggende på maven, vridende rundt i vinkler, som formentlig grangiveligt ser ud som en larve med mavekneb. Der er en vis ufrivillig underholdningsværdi i forårsfotografens fornøjelser i haven. Altså en stor, sort larve med kulørte plamager hist og her, hestehale og gummistøvler - i jordhøjde. Det billed lader vi lige stå...
Anstrengelserne gjaldt plettet Lungeurt. Vist er det, at dens blade er den største attraktion, endda en stor del af året. Jeg holder usigeligt meget af det spil, de giver mellem andre stauder og roser, særligt i udkanten af bedet. Som plettet stof i en ensfarvet patchwork. Men netop nu, på årets første forårsdage, er det svært ikke også at blive betaget af blomsternes ynde. Og endnu sværere for undertegnede af opnå en ordentlig fotografisk gengivelse i solen...
Midt i en manøvre med albuer i græsset og knæ i græsset og bagdelen let hævet over knæhaserne, blev noget fanget i øjenkrogen. Med den overskrift, tror du måske nu nok, at det var bevægelse, jeg blev indfanget af og mystificeret over. Det var det nu ikke, for jeg er af den opfattelse, at den, der leder efter alfeskikkelser i forårssolen bliver slemt skuffet - ihvertfald i min have.
Jeg skal ikke kunne sige, om alfer kan antage skikkelser - som ofte gengivet på eventyrlig vis. Fantasien har trods alt vide rammer og kan derfor betage og overbevise. Men for mig er alfernes værk, dét, der overrasker sanserne derude. I lørdags var det opdagelsen af den fineste lille "selvsåede" plettet Lungeurt, inde under Dronningebusken, hvor der sidste sommer var det mørkeste mørke, da både Georginer, Storkenæb, Irlandsklokke, Stedmoder, Kæmperverbena og mere til dækkede ganske, der på nordsiden af busken.
Men lige præcis dér af alle steder blev mit øje fanget af skønheden. Den var så yndig og fangede solens stråler, hverken for meget eller for lidt! Jeg ville næppe selv nogensinde have valgt at plante den der. Se dét er alfeværk for mig og jeg kunne ikke drømme om at fjerne den derfra.
Anstrengelserne gjaldt plettet Lungeurt. Vist er det, at dens blade er den største attraktion, endda en stor del af året. Jeg holder usigeligt meget af det spil, de giver mellem andre stauder og roser, særligt i udkanten af bedet. Som plettet stof i en ensfarvet patchwork. Men netop nu, på årets første forårsdage, er det svært ikke også at blive betaget af blomsternes ynde. Og endnu sværere for undertegnede af opnå en ordentlig fotografisk gengivelse i solen...
Midt i en manøvre med albuer i græsset og knæ i græsset og bagdelen let hævet over knæhaserne, blev noget fanget i øjenkrogen. Med den overskrift, tror du måske nu nok, at det var bevægelse, jeg blev indfanget af og mystificeret over. Det var det nu ikke, for jeg er af den opfattelse, at den, der leder efter alfeskikkelser i forårssolen bliver slemt skuffet - ihvertfald i min have.
Jeg skal ikke kunne sige, om alfer kan antage skikkelser - som ofte gengivet på eventyrlig vis. Fantasien har trods alt vide rammer og kan derfor betage og overbevise. Men for mig er alfernes værk, dét, der overrasker sanserne derude. I lørdags var det opdagelsen af den fineste lille "selvsåede" plettet Lungeurt, inde under Dronningebusken, hvor der sidste sommer var det mørkeste mørke, da både Georginer, Storkenæb, Irlandsklokke, Stedmoder, Kæmperverbena og mere til dækkede ganske, der på nordsiden af busken.
Men lige præcis dér af alle steder blev mit øje fanget af skønheden. Den var så yndig og fangede solens stråler, hverken for meget eller for lidt! Jeg ville næppe selv nogensinde have valgt at plante den der. Se dét er alfeværk for mig og jeg kunne ikke drømme om at fjerne den derfra.
Abonner på:
Opslag (Atom)