Snart må der trampes

Jeg har en svag fornemmelse af, at der bliver brug for noget nær en reboot af krop og sind på mandag, når hverdagen indfinder sig igen. Men lige nu er adrenalinen så småt ved at indfinde sig - eller forny sig til de huslige opgaver, for den har trukket lidt af et læs ude de seneste 10 dage.

I aften mødes Østbornholms Modelflyveklub som vanligt her i køkkenet. De kommer næppe ud og lege med modellerne med den bidende vestenvind, vi holder os. Så bidende, at jeg har måttet iklæde planterne uldne fletninger her til morgen hihi

Nej, det er selvfølgelig bare fis og ballade. Eller rettere, så er det den Wensleydale uld, som posten medbragte igår, som jeg skal prøve at spinde på søndag. Jeg holder et lille spindetræf for tilmeldte fra Sjællandsgruppen på  håndarbejdsforummet Rokken Og jeg glæder mig stort til, at hjulene på 5 rokke skal spinde her på "spindesiden" af huset, nær køkkenet...

Som sagt har jeg været flittig ude. Også i gården har jeg ligget på mine grædende knæ med blødende negle og fjernet ukrudt - og dresseret rod og skidt til at holde afstand.

Ikke at jeg dermed har indhentet min store forsinkelse i udearbejdet. Det ville være synd at sige! Men jeg har ihvertfald gjort mit bedste for at gøre det nogenlunde præsentabelt, så rokkerne kan få et lille indblik i min grønne verden også. Idéerne har stået i kø, mens jeg har arbejdet. Nogle er spontant ført ud i livet - og har derfor også forsinket ukrudtsarbejdet yderligere. Men sådan er jeg... Haven må aldrig blive en pligt på samme måde som huslige opgaver. Min have er min legeplads. Og det er jeg så også ganske sikker på, at de kreative kvinder vil forstå. Slutteligt derude blev græsset slået, så man kan se forskel på det og ukrudtet hihi. Havens eneste nisse fik sit årlige bad og fjernet fugleklatter. Ikke at det behagede hertugen med yderligere forstyrrelser. Men han er nu en rigtig rokkenisse, så han slap ikke! Og nu sover han da også fredeligt videre, mens jeg regerer herinde.

Og skulle vi så ikke lige tage en fin blomst på Skjoldblad med i købet, som ganske vist er nærmest afblomstret idag, hvor solen skinner igenigen trods blæst.

God Kr. Himmelfartsdag til jer alle!

Spildt mælk og havemaniac

Inspireret af et foto på nettet forleden, væltede jeg min mælkejunge i forgårs. Stigen i baggrunden er forresten til nisser og andet småfolk, som måtte have brug for at redde sig op ad grøften. Men under sandet gemmer sig frø af Guldvalmuen 'Milk Maid'. Fidusen er, at når de forhåbentlig engang blomstrer, så skal det ligne mælk, der flyder ud...

Og så må jeg tilstå, at jeg er pinligt bagud i "blogland", for i denne uge har jeg gået amok i haven i forsøget på at indhente en uhyggelig masse forsømt. Måske lykkes det til jul i år kjæreste Tante Grøn ;)

I en håndevending...

Vi havde inviteret til forsinket fødselsdagsmiddag idag. Tiden er egentlig alt for knap til den slags lige nu. Men så må man lære at nøjes med, hvad man magter. Også når man ellers ønsker at gøre det allerbedst muligt for at glæde sine gæster. Fortælle sig selv, at værtinden på ingen måde er en fornøjelse, hvis hun har drevet sig selv ud over den yderste grænse. Det lykkedes faktisk rimeligt idag. Så lidt stolt har man vel lov at være.

Dog kan jeg slet ikke forestille mig at dække et bord netop nu uden blomster! Huslige hængepartier satte en helt klar grænse for udfoldelserne. Imorges stod jeg så altså overfor udfordringen at dekorere i en håndevending. Menuen stod, nok lidt utraditionelt, på grillstegt flæsk, nye kartofler og persillesovs - ikke at forglemme rabarberkompot! En ren fornøjelse iø at hente persille i drivhuset og rabarber i haven. Men hvad nu med blomster.

Bordet skulle dækkes i "drengefarver", da det var gemalens fødselsdag - og vi ellers oftest dækker i "pigefarver", da vi er 3 af slagsen her i huset. Og altså en forårsmenu. Blikket faldt på dessertglassene og så var idéen der! Og den er til fri afbenyttelse. Ikke noget med spiralbindinger eller andet sjov eller fyldig buket. Men slet og ret en morgentur med, hvad øjet kunne begære og slutteligt fordeling i 3 "vaser" - 2 til bordet og en til gangen. Billedet blev hastigt taget lige inden gæsterne kom og jeg var på vej til at bage sovs op, så kvaliteten blev derefter. Men mon ikke, det alligevel kan illustrere idéen. Vil blot lige tilføje, at Bispehue har vist sig ikke at være særlig heldig at sætte i vand - de hænger og ser visne ud nu.

God søndag!

I barndommens fodspor

Jeg vandrede idag ad stier, som jeg også betrådte med røde træsko i en noget mindre størrelse. Sammen med min ældste datter. Ungdommen generelt vil nok mene, at meget i Brændesgårdshaven ved Ibsker er håbløst gammelt. Alligevel trækker robådene på søen, gyngerne,  karussellen, dyreanlæggene og meget mere alligevel folk til - udover det noget nyere vandland, hoppeland og andre fremskridt, som er kommet til. Svævebanen over søen høres stadig i et væk, scenen trækker børn i alle aldre med hang til lidt trylleri. Og sådan kan jeg blive ved og ved. Tænk en gave at kunne vise, hvad man selv så som barn...!

Som den havenørd, jeg er, kunne jeg godt ønske mig langt mere fokus på lav beplantning istedet for dækbark. Men jeg elsker de gamle træer. Smukke er de! De var kun knapt sprunget ud på denne dage, hvor haven slog dørene op for endnu en sæson behørigt markeret af de mange mc'ere, som kørte fra Store Torv i Rønne og til Brændesgårshaven, traditionen tro. Flere hundrede maskiner, som igen i år bevægede mig. Forklare det kan jeg ikke. Men mens vi senere sådan gik under nogle af de gamle træer blev jeg betaget af forårets planter, som snart forsvinder under lukkede kroner og "forvandles" til græs resten af sæsonen. Noget så yndige.

God week-end!

Det går for stærkt!

Igår oplevede vi også nærmest sommeragtige tilstande her. Idag er næsten alt så sprunget ud. Så meget, at lysten til at trække i en nødbremse nærmer sig faretruende. Lad endelig lidt dage med køligere vejr komme nu, så ikke alt det fortryllende forsvinder på et øjeblik.

Imorges efter en forfriskende byge blev jeg trukket udenfor...

Flere aftenstemninger.

I mit forgangne indlæg viste jeg fotos taget om aftenen. Forårets aftener kan være noget af det mest vidunderlige - og minder mig lidt om høstens lys, som jeg holder uendelig meget af. Ikke mindre forunderligt har det været de seneste to aftener. Virkelig seværdigt! Ikke mindst, da jeg kørte hjem gennem Almindingen onsdag aften, hvor lysegrønne Birkeblade så småt blandede sig Bøgens udspring og var begyndt at lave tag over Anemonetæppet, som så snart er som tryllet væk igen. Smukt har det været!!

Det har knebet med roen og tiden til at tage gode billeder i haven, disse to aftener. Men her er lidt snapshots med ønsket om en god St. Bededag.

Kan man andet end elske...