Sider

mandag den 27. februar 2012

DIY: Slagt en persienne...

Meget snart står slaget om overblikket. I tusindvis af små og store frøbørn vil kæmpe om min opmærksomhed med havens mange ventende opgaver. Jeg fornemmer det helt ude i fingerspidserne og næsetippen, som her til aften blev ramt af ynkelige snefnug. Jow jeg ved som øbo godt, at vi snildt kan nå en snestorm eller to endnu. Men det ændrer intet ved, at forkultiveringen står for døren.

Jeg har prøvet adskillige systemer og skilte for at adskille de små væsener fra hinanden på en overskuelig måde. Særligt de nye og ukendte kan nemt gå hen og blive en uløselig gåde, hvis ikke de er adskilt med navne! Så i fredags gik jeg ombord i at slagte en hvid plastpersienne, som fulgte med hjem fra containerpladsen engang (vi må godt klunse), og har nu skilte i mange størrelser. Husker ikke, hvorfra idéen kom engang på nettet - men den er ikke min egen. Så tak til "opfinderen" igen i år og velkommen til Skilteskoven ;)

P.s. jeg vender tilbage til kommentarer, når jeg ikke længere har så meget om ørerne som nu. Tak for dem, de er læst med glæde!!

4 kommentarer:

  1. genial ide´ med persienne-skilte. Har hørt den mange gange - men aldrig fundet en persienne!!! Hmpf! leder videre..

    SvarSlet
  2. Skilteskoven. Hvor er du god :-) Min ældste elsker/elskede 'Skibet i Skilteskoven'.
    Jeg bruger også persienne-labels. Men vi må desværre ikke klunse på vores genbrugsplads, så jeg frygter allerede hvor jeg skal få næste forsyning fra. Jeg har nemlig 'kun' et par hundrede tilbage :-)

    SvarSlet
  3. Kære Zep.
    Jeg beundrer din kreativitet. Persienner! Det er intet mindre end genialt. Hvor mange gange har man ikke stået og fistret med både dét ene og dét andet materiale, til alle sine små ´potte-babies´, og aldrig tænkt på persienner! Tænk at der skulle komme noget godt ud af, endnu ikke at have fået garagen ryddet efter værelses renoveringen. Hvem sku´ nu ha´ troet at dét kunne udarte sig positivt! Smiler. Tusind tak for tippet.
    Jeg beundrer også dine sy-evner. Du har en meget inspirerende blog.
    God dag. Kh. Iris.

    SvarSlet
  4. Kig i genbrugsforretninger!

    Tusind tak for dine meget rosende ord Iris! De glæder mig rigtig meget - og god fornøjelse med din skilteskov ;)

    Ja visse ord hænger ved Hanne ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep