Sider

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår!

Tak for alle jeres søde hilsener og interesse i 2011 - og alt godt i det nye år!

fredag den 30. december 2011

Buket fra haven

Idag er gået med forberedelser og atter forberedelser til imorgen, hvor døren slås op midt på formiddagen for familie, venner og bekendte. Æbleskivejernet er fundet frem og opvaskemarie klarer de sidste ærter for idag.

Tænk engang, at man den 30. december 2011 kan gå ud og hente Klokkeranke! Det er, hvad jeg har gjort i dag og sat dem sammen med lidt Juleroser, som har været inde et par dage og nogle Morelgrene, som har stået nogle dage inde. De lyslilla er lidt snyd, for de er ikke fra haven... Men altså - sidste år kunne jeg end ikke finde en blomst for bare snedriver derude.

Jeg håber I alle må få en rigtig god dag og aften imorgen - pas godt på jer selv og hianden!


onsdag den 28. december 2011

Tillykke Tante Grøn

I Floralen ynder vi at fejre en fødselar med et blomsterbilled. Jeg erkender blankt, at jeg derinde har en kalender, som, hvis Floralerne ellers har husket at indstille deres profil med fødselsdag, kommer med en reminder. Det har jeg ikke her.



Men for lidt siden sad jeg og snød mig til lidt tid her ved dyret, midt i civiliseringen af huset. Forleden kom nemlig den skønneste hilsen fra Tante Grøn, tilmed indeholdende frø! Den gjorde stor lykke midt i mit dårlige helbred, men blev grundet travlhed lagt lidt til side, til nærmere studering, når tid kom. Den kom så ikke helt endnu, men jeg tog den hhi Og jeg blev jublende lykkelig over at finde ud af, at der iblandt var den yndigste marmelukærme! Frø fra tantens egen høst!



Bl.a. på Claus Dalby's blog er jeg ofte blevet vist og fristet til de yndigste Lavatera. Jeg har før haft hvide. Men en som "Pink Blush", har jeg endnu ikke fået taget mig sammen til at få købt. Men da så ordet Claus Dalby dukkede op i mine snørklede tanker i sammenhæng med Tante Grøn, så var det som om, at en klokke ringede med fødselsdag - og så var det blot at søge lidt på CD's blog for at få vished ;)



Kjæreste Tante Grøn, jeg ønsker dig hjertelig tillykke med dagen! Med denne lille Primula, som er så smuk og blomstrer netop nu derude nær mit drivhus. Og andre er mere end velkomne til at istemme med en masse hurra, gode ønsker og tillykker sammen med mig i håbet om, at dit kommende år bliver blomstrende, frodigt og skønt!

Hjerteligst

En overrakelse

Igår da solen lokkede mig og cameraet ud, fik jeg en overraskelse. Den plettede Lungeurt var startet på blomstring! Så tidligt har jeg aldrig oplevet den. Jeg har før været "heldig" at se den første blomst i januar - i år var vi helt henne i marts/april, før der var liv.

tirsdag den 27. december 2011

Bagom Julerosen...

Jeg er så begejstret for, at Julerosen kommer til sin ret i år - i modsætning til sidste år, hvor den blev begravet i sne, mens der blot var spæde knopper. Elsker den blomst, så her kommer endnu et foto ;)

Dagens skud

Mellemjulen

Jeg elsker julens væsen - ikke kapitalismens misbrug af den. Det sidste vil jeg ikke spilde yderligere ord på, for det fortjener det ikke.

De tre netop forgangne juledage står for mig som dem, der danner rammen om det allermest familieære. En masse forberedelser er gået forud for dem, for at gøre ekstra stads af de nærmeste. Det er vanskeligt at forme et hjerte med en hånd alene, men med to går det straks lettere...

I denne tid sluttes ringen - adskilligt af året høst på den ene og den anden måde er givet til nær og fjern for at glæde. Om det så er julekort lavet i begyndelsen af året, kirsebærlikøren af sommerens høst eller kransen af efterårets smukkeste blade, bær og roserne fra fødselsdagsbuketten.


Og efter de tre forgangne dage er nu mellemjulen her! Med til den hører forberedelse til årets sidste dag. En dag, hvor vi her i huset om formiddagen åbner døren for familie, venner og bekendte til en kop kaffe og hjemmevendte æbleskiver. Ja du læste rigtig! Jeg bager ikke æbleskiver før denne dag - her er de sammen med solbærmarmelade m.m. en festlig afskedsspise med tak for det gamle år. Om eftermiddagen, om vejret tillader det, møder modelflyvere og flyver det gamle år ud.